Oplevelsesdagen finder om regel sted søndag den første søndag i juni.
Vi åbner for publikum kl. 10.00 og regner med afslutning kl.16.
Især børnene vil elske alle aktiviteterne. Og så er det gratis, incl. smagsprøver på råvildt, som du selv kan grille hvis du har lyst.
Ellers står der hjælpere klar med et lækkert stykke grillet kød til dig.
Pølser, vin øl og vand kan du købe til rimelige priser.
Du kan se hvordan forlægning af rådyr sker.
Besøg JuniorJÆGERcamp’en med tipi, bål, snobrød og vildænder, der parteres og lægges på grillen.
Se modelfly både i luften og på jorden. Du kan måske selv prøve at styre et fly.
Eller jagthundene der finder de fugle som børnene selv prøver at gemme.
Der er jagtsti for børn hvor alle børn vinder en medalje.
Der er bueskydning, haglskydning, skydning med luftgevær, kniv- og smykkeværksted.
Masser af andre oplevelser i smukke omgivelser. Tag familien med, mormor og oldemor vil også elske det.
Som et led i naturvejledningen, afholdes der løbende forskellige aktiviteter – altsammen med henblik på at fremme jagtens sag.