Skydebanen modtog 15 marts 2024 påbud om anvendelse af patroner som har en udgangsstøj mindre end 115,5 dB.
Årsagen er at Miljøministeriet i 2017-18 (DJ + SWECO) foretog kontrolmålinger af haglpatroners udgangsstøj og i den forbindelse besluttede at revidere målemetoden. Det medfører at der skal være akustisk hårdt underlag mellem geværmunding og målemikrofon(er), det siges at give en mere retvisende måling af udgangsstøjen når resultatet indsættes i beregningsmodellen.
Det betyder at den nye værdi som skal anvendes i beregninger er 119,4 dB. Skydebanens beregning er baseret på 115,5 dB, hvilket er årsagen til det modtagne påbud.
I slutningen marts i måned i år har skydebanen opbygget en måleplads og sammen med en ekstern specialist foretaget målinger på patroner. Resultatet af målingerne er desværre ikke entydigt, vi er derfor nødt til at afvente målerapporten inden vi kan dokumentere at skydebanen overholder påbuddet.
Information om hvornår skydebanen kan åbning vil komme her, på facebook og Google.
Skydebanen har i sommeren 2023 haft kontakt til Danmarks Jægerforbund, de meddelte på tidspunktet at det påhviler producenter, importører og distributører at frembringe dokumentationen, DJ ville defor ikke gå ind i opgaven med at foretage målinger. Da producenter, importører og distributører ikke er tilstrækkeligt oplyst om MST kravene til målinger, som er beskrevet i et brev af 22. marts 2023 udsendt til kommuner, kan man roligt regne med at påtrykte værdier om udgangsstøj på patroner i handlen ikke er korrekte, det underbygges meget tydeligt af de målinger, som skydebanen har foretaget.
Alle flugtskydebaner i Danmark er eller vil blive påvirket, der vil være forskel på hvordan kommunerne håndterer problemet, ligesom os er der mange skydebaner, hvor deres nuværende støjberegning ligger tæt på de grænser, der er gældende for deres tildelte skydetid. Der er uforståeligt at DJ har været så passive, når man tænker på omfanget af problemet, dog har vi på rygte basis fra pålidelig kilde information om at DJ pt. er i gang med at foretage målinger på et antal patroner, hvilket er fint men meget sent. Samtidig er skydebanen på trods af vores tidlige henvendelser og konstante kontakt med DJ IKKE modtaget nogen form for information fra DJ.
You must be logged in to post a comment.